RASK PÅ RAWFOOD
|
Get the Flash Player to see the wordTube Media Player.
Se alle danske videoer her… Se alle engelske videoer her…
SENESTE NYT
HVAD ER RAWFOOD?Rawfood vil sige at man spiser maden i dens naturlige form, uden at den har været opvarmet eller behandlet. Mennesket er den eneste ‘dyreart’ der opvarmer sin mad for at spise den, og derved går en del af næringsværdien tabt. ’80-10-10′ er en meget simpel rawfoodretning med lavt fedtindhold, som er den mest effektive hvis man vil forbedre sit helbred. Der er meget stor forskel på den alment udbredte rawfoodretning ‘Gourmet rawfood’ og 80-10-10. Bl.a. indeholder gourmet rawfood enormt meget fedt i form af nødder og olier, og ikke nær så mange friske, hele, rå og ‘grønne’ råvarer som 80-10-10.
|
Verden over oplever mennesker at blive raske fra alverdens sygdomme naturligt, blot ved at omlægge deres kost og livsstil.
Når du skærer dig eller brækker armen, så heler din krop dig. Det er hverken din læge eller din medicin der gør det. Kroppen kan helbrede rigtig mange ting hvis den får muligheden for det, men vi har bare aldrig lært hvordan. Rask på Raw handler om, hvordan man giver sin krop den optimale mulighed for at helbrede sig selv.
Min historie Mit navn er Louise Koch, og jeg er selv blevet rask fra mange års sygdom. Bl.a. led jeg af binyretræthed, urinsyregigt, leverproblemer (jeg var helt gul i huden), søvnproblemer, væskeophobninger, angstanfald, betændelser, candidasvamp, fødevareintolerancer og en lang liste af andre ting. Samtidig fik jeg også af vide at der var så meget skade på mine celler og DNA, at næste stadie ville være kræft hvis jeg ikke gjorde noget. I dag er jeg, efter kun få år, helt rask, og prøver at udbrede budskabet og hjælpe andre med også at få det bedre. Læs hele min historie her…
Naturligt rask Har du selv prøvet alt i medicin uden at det fjernede årsagen, men kun symptomerne? Har du prøvet alt i alternative behandlinger, der ikke rigtigt virkede, og er du død frustreret over ikke at vide, hvor du skal gå hen? Føler du, at din læge synes du er hypokonder, og er du træt af at tage mere medicin? Så har du det ligesom mig og rigtig mange andre. Ved at fjerne de ting der belaster og tilføje de ting kroppen har brug for, kan du få din krop til at reparere sig selv og blive rask fra langt flere ting end du tror. Nøgleordene er bl.a. rawfoodretningen 80/10/10, grønne smoothies og en livsstilsomlægning.
Hvad kan helbredes? De klassiske ting som folk helbreder naturligt er overvægt, træthed, uren hud, depression, candidasvamp og lettere fordøjelsesproblemer, men listen over ting som folk har oplevet forbedringer med er uendelig lang. I videoerne til venstre har jeg prøvet at dokumentere en masse af de personlige historier med danskere, svenskere og nordmænd, som jeg er stødt på de sidste par år. De har alle helbredt sig selv fra forskellige ting, lige fra forhøjet levertal, urinsyregigt, overvægt, Crohns (kronisk tarmbetændelse), psoreasis, symptomer på diabetes 2, eksem, depression o.l. Under ’Personlige historier – Engelske’ er der sågar nogle der har helbredt kræft, sukkersyge og sclerose, men man skal være klar over at det tager tid, energi og ihærdighed jo mere syg man er. Hvor rask man kan blive kommer selvfølgelig også an på kroppens vitalitet.
Sådan kommer du i gang Jeg har lavet en gratis guide der hedder ‘Sådan kommer du i gang’, som du kan downloade, når du tilmelder dig nyhedsbrevet (du kan altid afmelde dig igen). I guiden svarer jeg bl.a. på alle de mest almindelige begynderspørgsmål, så som ‘hvad skal jeg spise? Hvordan køber jeg ind? Hvad er ’80-10-10′ og hvorfor er det meget anderledes fra Gourmet Rawfood? Hvordan håndterer man familiens spørgsmål og de sociale situationer? Hvad med proteiner, kalk og jern etc.? Du kan downloade guiden længere nede på siden.
Min research Jeg har selv levet efter ’Rask på Raw’ principperne siden sommeren 2009 og får det bedre dag for dag. De sidste par år har jeg brugt på at finde frem til den bedste måde at styrke kroppens evne til at helbrede sig selv på, og det er bl.a. den viden og research, som denne side og mit materiale bygger på. Jeg er et helt almindeligt menneske der skriver ud fra egne erfaringer, og ikke hverken læge eller kostvejleder. Har du lyst til at vide mere om hvad jeg og mange andre gør, så hent ‘Sådan kommer du i gang’ guiden med det samme her: |





