Tag Archive for: rejse

Sådan rejser man billigt gennem Europa som frugtelskende veganer

For noget tid siden mødte jeg en bosnisk fyr, som havde en helt fantastisk historie. Jeg vidste bare, at jeg blev nødt til at dokumentere den og det blev min længste Youtube video indtil dato. Edis fra Bosnien gik fra at have intet til at have alt. I dag har han igen intet, men denne gang er det selvvalgt. Simpelthen fordi det gjorde ham gladere. I dag rejser han Europa rundt på sin cykel og sover i et telt. Kort fortalt så voksede han op under krigen i Bosnien og blev dybt traumatiseret af det. Han var fattig med meget lidt uddannelse og gjorde hvad end der skulle til for at overleve. Heldigvis mødte han efter krigen en pige på nettet som boede i Sverige. Det blev hans billet ud af fattigdommen. I mange år levede han det rige liv i Sverige men pludselig begyndte han at føle, at hans liv ikke havde nogen rigtig mening. Hans helbred var heller ikke det bedste, og han besluttede at skifte sin kost til at blive veganer. Det var en kost med masser af frugt som også bliver kaldt Raw til 4. Hans helbred fik det 100 gange bedre men samtidig fik han også lyst til at sælge alt hvad han ejede. Derfor lejede han sin lejlighed i Sverige ud, og begyndte at cykle rundt i verden. I denne video er han på vej fra Sverige til Portugal men han fortæller også om sine ture i Asien, hvor han bl.a. byggede et hus for fattige mennesker i Cambodia. I dag lever han sin drøm, og det giver hans liv mening at give til folk der er fattige som han selv var.

Doner til hans næste husprojekt

Hans historie er virkelig smuk og inspirerende, og efter hans rejser i Europa tager han tilbage og bygger flere huse for fattige folk i Asien. Til det formål samler han donationer, og alle beløb er meget velkomne hvad end de er store eller små. Selv 10 kr. vil gøre en stor forskel. Hvis du har lyst til at støtte projektet kan du donere til ham via en paypal konto på tata_zanata@yahoo.com eller bruge knappen nedenfor. Han har brug for i alt $1500 pr. hus.

 

Donate here: