En ting er selv at leve af frugt og grønt. En anden ting er at inspirere andre til også at gøre det. Noget jeg har oplevet på det sidste er at rigtig mange mennesker bliver inspireret af det jeg gør, – uden at jeg selv gør noget som helst for det. Det er et eller andet sted ret interessant, så det vil jeg gerne dele i dette blogindlæg.

Jeg har de sidste tre år arbejdet som lærer på en produktionsskole, hvor jeg underviser 16-22 årige i grafisk design. De sidste to år hvor jeg har været på rawfood er jeg hver dag kommet på arbejde med en kæmpe taske fuld af frugt og grønne smoothies. Jeg snakker som regel ikke så meget om det, medmindre folk decideret spøger, men hver dag sidder jeg dagen lang med mine meloner, mangoer, papayaer, bær, grønne smoothies etc. og spiser det som var det den største selvfølgelighed i verden.

I starten spurgte alle meget nysgerrigt ind til hvorfor jeg altid spiste så meget frugt, men når jeg fortalte min sygdomshistorie så var det ligesom i orden. Så begyndte jeg at opleve lange øjne fra kollegaer og elever, når jeg havde noget rigtig lækkert med, og jeg fik tit helt dårlig samvittighed over at jeg ikke have nok med til at kunne dele ud af.

En af de ting jeg særligt har oplevet dette skoleår er, at eleverne i min klasse er begyndt at have meget mere lyst til frugt. Vi har en frugtordning på skolen, hvor hver klasse får en skål økologisk frugt om dagen, og fra at jeg tidligere skulle jage dem af sted efter skålen, så er der nu altid en der henter den, uden at jeg nævner det. Derefter opstår der dagligt nærmest en lille slåskamp om at få fat i bananerne, for det er åbenbart dem der er i højest kurs.

En dag sad jeg og spiste en honningmelon og en af mine elever kom hen og sagde ’den ser totalt fråderen ud og jeg får rigtig meget lyst til at spise meloner når jeg ser dig spise dem’. Jeg fortalte ham at de kostede 20 kr. i Føtex, hvorefter han konstaterede at det var billigere end den sandwich han plejede at spise, og nok også sundere.

En anden elev kom en dag og spurgte om jeg havde nogle opskrifter på de der grønne smoothies som jeg plejer at drikke, og her blev jeg godt nok lidt forundret. Jeg havde ikke regnet med at en 17-årig gut kunne have lyst til at drikke det grønne andemad jeg indtog, men åbenbart. Han fik både opskrifter til sig selv, sin mor og hans moster, og et par dage efter kom han og konstaterede glædesstrående ’de smager jo herre godt’.

En af damerne på kontoret spurgte også ind til opskrifter på de grønne smoothies, fordi hun mente at de måtte mætte rigtig godt og være gode for hendes mave. På nuværende tidspunkt har jeg vist indirekte fået inspireret to nuværende elever, tre gamle elever og fire kollegaer. Ikke så dårligt når man tænker på at jeg ikke gør andet end bare at spise en masse frugt og grønt selv. Så pas på derude – det smitter åbenbart 😀

Mange hilsener
Louise