Tag Archive for: frugtspiser

Rask fra anorexi og udebleven menstruation (eng.)

 

Så er der en ny video med endnu en skøn succeshistorie.

Denne gang er det med Catharina fra Portugal, som kæmpede med anorexi og senere blev indlagt en måned pga. det. Her blev hun tvunget til at spise og måtte ikke se hendes familie og det var den værste tid i hendes liv.

Hendes vægt var på et tidspunkt helt nede på 39 kg., og i 5 år fik hun ikke menstruation. Det hele påvirkede hendes liv så meget, at hun måtte tage et år om i skolen, og mistede nogle af sine venner.

Det første hun ændrede var at spise en vegansk kost, men på det tidspunkt var det mest for dyrenes skyld. Hun elskede dyr, og PETA havde inspireret hende.

Senere begyndte hun at lytte til videoer på Youtube og faldt over en rå vegansk frugtbaseret kost, som lød interessant. Hun spurgte sine forældre, om hun måtte begynde at spise sådan, og det måtte hun.

Pludselig oplevede hun at hendes menstruation kom tilbage helt naturligt, og at hun kunne slippe anorexien.

Langsomt med tiden fik hun også sin normale vægt tilbage, og i dag trives hun rigtig godt med at spise på denne måde.

I dag har hun en sund kropsvægt og et sundt forhold og foreslår, at andre med lignende udfordringer også prøver kosten.

Hvis du gerne selv vil have hjælp til at komme i gang med kosten eller få succes med helbredelsen, hvis du allerede er i gang, så tag med på mit 8 ugers mentorforløb.

Her hjælper jeg dig igennem alle udfordringerne så du bliver glad, rask og energisk. Det næste forløb starter den 6. Januar 2018 og du kan læse mere her https://raskpaaraw.dk/mentorforloeb 

 

 

Rask fra soleksem, smerter, bækkenløsning, tåget hjerne, ustabilt blodsukker, menstruationssmerter m.m. (Eng.)

 

Wendy fra Holland led tidligere af en masse helbredsudfordringer, og da hun blev gravid blev det endnu værre. Hun havde bl.a. soleksem, dårlig blodcirkulation, vejrtrækningproblemer, inflammation i akilleshælen, stærke mensturationssmerter, bækkenløsning i uge 9, tåget hjerne, hukommelsesproblemer, træthed, smerter, hjertebanken, ustabilt blodsukker m.m. Efter at hun omlagde sin kost er det i dag helt forsvundet.

 

 

 

Genvind humøret og energien på Danmarks sundeste festival

 

Vidste du, at der er mennesker, der primært lever af frugt?
Og som har det fantastisk! Fresh Food Festivalen er intet mindre end Danmarks sundeste festival. Her spiser folk rå frugt, grøntsager, salat, nødder, frø, smoothies, juices og vand, og de elsker det. Folk der spiser på denne måde, får så meget energi, at de bare vil være aktive og have det sjovt. Så på denne festival er folk med til fitness, yoga, dans, morgenløb og andre sjove aktiviteter.

Der er ingen alkohol. Ingen kaffe, te eller sodavand. Ingen rygning eller stoffer. Ingen brød, pasta, ris eller kartofler. Ingen kød, fisk, æg eller mælkeprodukter. Ja faktisk er der ingen opvarmet mad overhovedet! Til gengæld er der foredrag med internationale eksperter og pionerer på engelsk, som snakker om super sunde emner, såsom kost, livsstil, sport ol.

Et voksende antal mennesker spiser simpelthen en rå vegansk kost med lavt fedtindhold og højt kalorieindhold for at genfinde energien, helbredet og HUMØRET! Vil du også prøve det? Så tag med på Fresh Food Festivalen lidt syd for Roskilde fra d. 20. – 23. Juli 2017.
Se videoen og hør også hvad gæsterne siger om festivalen.

www.freshfoodfestival.com

Sådan inspirerer du andre til at spise mere frugt og grønt

Synes du det er svært, at motivere andre til at spise mere frugt og grønt? I denne video giver jeg mine bedste tips til, hvordan du kan give andre lyst til at inkorporere mere frugt og grønt i deres kost. Der er nemlig flere ting jeg selv har prøvet, som ikke virkede, men her fortæller jeg hvad det er, jeg oplever virker.

Frugtspisende familie bor i autocamper i England og i Thailand om vinteren

 

Det engelske par John og Sophie og deres 3 år gamle søn, lever et meget anderledes liv. De bor nemlig halvdelen af året i en autocamper i England, og resten af året i en lejlighed i Thailand. Ingen af dem havde lyst til at leve et normalt liv med et arbejde fra 9-17, så i stedet lever de i dag deres drøm om at have fuld frihed, være selvforsynende mht. strøm, og så at kunne tage til troperne når det engelske vejr bliver for trist. Tidligere havde John arbejdet 20 år som IT konsulent, men da Sophie foreslog at de købte en ombygget varebil så var han med på idéen.

Men dette er ikke den eneste måde hvorved denne familie skiller sig ud. De spiser nemlig en vegansk kost, der er meget høj på frugt, lav på fedt og for det meste rå og helt uden kød. Sophie ved også allerede nu, at hun vil hjemmeundervise sin søn når han bliver større, og så drømmer de om en dag at få et permanent hjem i Thailand. I denne video får vi en rundvisning i deres meget lille hjem og hører også om alle de uforudsete udfordringer der er ved at leve på denne måde.

Grunden til at Sophie ændrede sin kost var pga. helbreds udfordringer, og i denne video kan du høre hvordan hun blev rask: “Free from adrenal fatigue, ovarian cysts (PCOS), acne, painful periods, infertility and depression”.

Sådan følger du din drøm om at leve af frugt og flytte til troperne

Har du nogensinde drømt om at sige dit arbejde op og flytte til troperne? For de fleste forbliver drømmen bare en drøm, men i denne video kan du møde et par, der faktisk tog skridtet. Paul og Yulia Tarbath boede tidligere i kolde og regnfulde England, men de ville have mere ud af livet.

Yulias helbred var også helt til hundene, og derfor prøvede de en masse forskellige kostretninger. En af de retninger de prøvede, var en rå vegansk kost, der primært var baseret på frugt, og det var med stor succes. Det blev også kosten, der for alvor tændte deres udlængsel, for de begyndte begge at længtes endnu mere efter sol og eksotisk frugt. De solgte derfor deres hus og ejendele, og tog springet ved at starte en online forretning. På den måde kunne de arbejde, mens de rejste rundt i Asien, og i dag har de ingen planer om at tage tilbage til England.

Til gengæld har de mere energi end nogensinde, og deres helbred er perfekt. De motionerer seks dage om ugen, og har stadig energi til deres smukke lille datter, som er vokset op på den frugtbaserede kost. I slutningen af videoen giver Paul lidt tips til, hvordan du også kan gå efter dine drømme, og få det liv du drømmer om.

Sådan rejser man billigt gennem Europa som frugtelskende veganer

For noget tid siden mødte jeg en bosnisk fyr, som havde en helt fantastisk historie. Jeg vidste bare, at jeg blev nødt til at dokumentere den og det blev min længste Youtube video indtil dato. Edis fra Bosnien gik fra at have intet til at have alt. I dag har han igen intet, men denne gang er det selvvalgt. Simpelthen fordi det gjorde ham gladere. I dag rejser han Europa rundt på sin cykel og sover i et telt. Kort fortalt så voksede han op under krigen i Bosnien og blev dybt traumatiseret af det. Han var fattig med meget lidt uddannelse og gjorde hvad end der skulle til for at overleve. Heldigvis mødte han efter krigen en pige på nettet som boede i Sverige. Det blev hans billet ud af fattigdommen. I mange år levede han det rige liv i Sverige men pludselig begyndte han at føle, at hans liv ikke havde nogen rigtig mening. Hans helbred var heller ikke det bedste, og han besluttede at skifte sin kost til at blive veganer. Det var en kost med masser af frugt som også bliver kaldt Raw til 4. Hans helbred fik det 100 gange bedre men samtidig fik han også lyst til at sælge alt hvad han ejede. Derfor lejede han sin lejlighed i Sverige ud, og begyndte at cykle rundt i verden. I denne video er han på vej fra Sverige til Portugal men han fortæller også om sine ture i Asien, hvor han bl.a. byggede et hus for fattige mennesker i Cambodia. I dag lever han sin drøm, og det giver hans liv mening at give til folk der er fattige som han selv var.

Doner til hans næste husprojekt

Hans historie er virkelig smuk og inspirerende, og efter hans rejser i Europa tager han tilbage og bygger flere huse for fattige folk i Asien. Til det formål samler han donationer, og alle beløb er meget velkomne hvad end de er store eller små. Selv 10 kr. vil gøre en stor forskel. Hvis du har lyst til at støtte projektet kan du donere til ham via en paypal konto på tata_zanata@yahoo.com eller bruge knappen nedenfor. Han har brug for i alt $1500 pr. hus.

 

Donate here:

 

 

 

Føler du dig ensom fordi du spiser anderledes?

 

Lever du på raw food retningen 80/10/10, hvor man kun spiser rå frugt og grønt, så kan livet kan livet godt blive lidt ensomt rent socialt. Man føler sig anderledes og at andre ikke forstår én. Man synes det er pinligt når man kommer med sin egen frugt til en familie middag, og man er træt af kollegaernes spørgsmål på arbejdet. Så hvad gør man?

I starten da jeg selv startede på kosten følte jeg mig meget socialt begrænset, fordi jeg ikke kendte ret mange der spiste og levede på samme måde. Siden har tingene heldigvis ændret sig en del, og i dag har jeg masser af frugtspisende venner og sociale aktiviteter at deltage i. Jeg begyndte nemlig selv at tage initiativ til at mødes med folk, og det kom der mange nye venskaber ud af.

I denne video er jeg taget til fællesspisning i København, og her får du nogle tips til, hvordan du kan forbedre dit liv rent socialt, når du spiser så anderledes, som man gør på 80/10/10.  En anden ting der har gjort en stor forskel er, at jeg hvert år har taget med til den store danske Fresh Food Festival, og her har mødt endnu flere mennesker. Festivalen gør samtidig, at man føler, at det er helt normalt at spise så anderledes, simpelthen fordi alle gør det, som det mest naturlige i verden. Nogle af dem der kommer har gjort det i måske 10-20 år, så det er også enormt inspirerende at høre hvordan de gør det, helt uden problemer. Læs mere om festivalen her: http://www.freshfoodfestival.com

 

Hvordan bor og lever frugtspisere? (80/10/10 rawfood)

 

Jeg har besøgt et frugtspisende par i Tjekkiet (svensk/dansktalende), og den måde de lever på er meget anderledes fra andre menneskers. Blandt andet har de sagt deres faste job op, og er begyndt at dyrke deres egen mad. I denne video kan du se hvordan de spiser, hvordan de tilbereder deres mad, hvad de dyrker, og også møde deres melonspisende kat.

 

Interview med Louise om naturlig helbredelse

Louise med frugt

I to 30 minutters podcasts interviewer Gitte Koldtoft Louise Koch om rå kost og naturlig helbredelse. Det handler om kostretningen 80/10/10, og om hvordan man lever og spiser når man gerne vil blive rask naturligt. Der er masser af gode tips at hente, især hvis du overvejer at afprøve raw food kosten eller allerede lever på den.

 

 

Download del 1
Download del 2