Handelsbetingelser

Vilkår og betingelser

Disse handelsbetingelser gælder for alle produkter, hjemmesider og services der leveres af Rask på Raw og Green Room group. Rask på Raw er en del af Green Room Group, og vil herefter blive omtalt som Green Room Group eller ”os”, ”vi”, ”vores”.

BETALING

Rask på Raw’s webshop bruger Stripe som betalingsløsning og tager imod følgende kort: Visa kort, Master Card og American Express. Det er også muligt at betale vha. Mobilepay til 25702324. Vi bruger en sikker forbindelse (SSL) og vi får aldrig adgang til dine kreditkort informationer. Når du betaler via Stripe vil du blive bedt om at indtaste dit kortnummer samt navn og adresse. Disse oplysninger vil sammen med din e-mail adresse blive behandlet fortroligt, og alle informationer vi modtager, behandler vi fortroligt efter gældende lovgivning. Læs mere om databehandling i vores ‘cookie- og privatlivspolitik’.

PRISER & GEBYRER

Alle priser er angivet i danske kroner inklusive dansk moms (25%), medmindre andet er angivet. Der er ingen betalingsgebyrer for køber ved betaling gennem Stripe. Alle priser og skatter vil stå tydeligt på ”check ud” siden. Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden forudgående varsel.

DIGITALE PRODUKTER

Digitale produkter som f.eks. e-bøger betales med Stripe (Visa kort, Master card og American Express), og bliver leveret automatisk via e-mail i løbet af ca. 5 minutter. I særlige tilfælde kan der dog gå op til fem hverdage. Efter betalingen vil du blive taget til et vindue med en kvittering og et link til at downloade produktet. Du vil også modtager en kvittering for købet fra Stripe via e-mail. Denne e-mail vil indeholde ordre nummeret, produkt navn, pris, moms, betalings metode, dit navn og adresse, samt et download link til produktet. Hvis produktet er et online kursus, video, en lydfil, en video fil eller adgang til et medlems forum, vil kvitteringen indeholde adgangs link og log ind information i stedet. I nogle tilfælde opretter du selv brugernavn og password efter betalingen, og dem skal du selv opbevare eller huske.

Hvis du af tekniske årsager ikke modtager mailen, så send os en e-mail til kontakt@raskpaaraw.dk og så sender vi det manuelt. Husk dog først at tjekke din ’spam’ folder og se, om den skulle være blevet fanget der. Hvis dette er tilfældet så skal du sætte kontakt@raskpaaraw.dk på din liste over sikre e-mails så det ikke sker igen.

Alle digitale produkter er personlige køb og produktet må derfor ikke distribueres, sælges, kopieres eller deles med andre.

REKLAMATION – DIGITALE PRODUKTER

Lever et digitalt produkt ikke op til forventningerne, har du 14 dages fortrydelsesret fra at varen er købt og leveret, og kan få pengene retur. En mail med begrundelse/ reklamationen skal sendes til kontakt@raskpaaraw.dk og derefter kan du få pengene retur hvis reklamationen er berettiget. Ved udeblevne leverancer bedes du ligeledes kontakte kontakt@raskpaaraw.dk og de vil blive fremsendt hurtigst muligt.

COACHING

Alle coachinger og coachingforløb bookes via booking siden eller pr. e-mail, og betales enten via Stripe (Visa kort, Master Card og American Express) eller Mobile Pay. Hvis du benytter Mobile Pay skal du sende en e-mail når du har gennemført betalingen, og så får du en bekræftelse. Alle betalinger skal foretages inden coachingen finder sted.

Coachinger foregår på telefonen på tlf. 25702324, og du ringer Louise op på det aftalte tidspunkt. De kan også finde sted på video vha. appen Zoom Cloud Meetings.

Aflysning af en coaching skal ske senest 6 timer inden coachingen skulle have fundet sted. I så fald gives pengene retur eller flyttes til en anden dag. Aflyses der under 6 timer før coachingen skulle have fundet sted, betaler kunden det fulde beløb. Aflyses coachinger der er del af et forløb, så kan du flytte tiden til en anden dag.

Ved køb af det 8 ugers online mentorforløb har du 14 dages fortrydelsesret fra forløbets startdato, og kan få alle pengene igen.

Hvis du mundtligt giver mig tilladelses til det, tager jeg noter under selve coachingen. Ved at acceptere disse handelsbetingelser når du betaler, erklærer du, at jeg må gemme disse noter i op til 5 år, eller indtil du selv beder mig om at slette dem. Læs mere om hvordan jeg behandler dine personlige informationer her. Alle personlige informationer behandles fortroligt og bliver ikke delt med tredje part. Du kan til enhver tid få tilsendt en kopi af noterne hvis du ønsker det hvis du skriver til kontakt@raskpaaraw.dk

FYSISKE PRODUKTER

Fysiske produkter som f.eks. bøger bliver solgt af eksterne forhandlere og her gælder leverandørens regler og handelsbetingelser. Alt kommunikation omkring fysiske produkter, der sælges af eksterne forhandlere, skal foregå med den respektive eksterne forhandler. www.nisse-shop.dk ejes af Louise far, og er derfor en betroet forhandler af hendes bøger. Betalingen sker hos den eksterne forhandler.

I henhold til købeloven har du 2 års reklamationsret, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles den eksterne forhandler inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering.

FOREDRAG, KURSER & EVENTS

Foredrag, kurser og events for private

Kurser og events for private betales via Stripe (Visa kort, Master Card og American Express).

Deltagerne kan aflyse deres deltagelse op til 2 uger før begivenheden starter, og få alle pengene refunderet. Ved aflysning senere end 2 uger før begivenheden starter kan pengene ikke refunderes. Dog kan pladsen overdrages til en anden, eller man kan komme på venteliste til et senere hold/ arrangement hvis sådanne finder sted.

Foredrag, kurser og events for virksomheder

Priser for foredrag hos virksomheder aftales individuelt, alt efter hvor længe det skal vare og hvor i landet det skal afholdes. Betaling sker via bankoverførsel til konto nr. 3409 – 11461573 (Green Room Group), kontant eller med Mobilepay til tlf. 25702324.

Aflysning af foredrag og kurser hos virksomheder, foreninger ol. skal ske senest en uge inden afholdelsen. Ved aflysning senere end en uge inden afholdelsen betaler kunden 50% af det fulde beløb.

NYHEDSBREV OG FORTROLIGHEDSPOLITIK

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, vil du fremover modtage nyhedsinformationer, videoer og opdateringer på E-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via et link nederst i nyhedsbrevet, eller ved at skrive til kontakt@raskpaaraw.dk. Rask på Raw deler ikke din e-mail med andre, og alle informationer vi modtager, behandler vi fortroligt efter gældende lovgivning. Det samme gælder når du tilmelder dig videokurser eller gratis pdf’er.

RETTIGHEDER

Alle rettigheder til digitale produkter, grafik, billeder, kurser, foredrag, events, bøger og coachinger tilhører Rask på Raw og Green Room Group. Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt, som angivet under det pågældende produkt. Ethvert produkt er personligt og må derfor ikke sælges, udlånes, kopieres, gives væk eller på anden måde distribueres, uden forudgående skriftlig aftale med Green Room Group.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Alt indhold du finder på denne hjemmeside, i ‘Kom i gang guiden’ og vores produkter erstatter ikke professionelle rådgivere indenfor ernæring, sundhed og den medicinske sektor. Derfor er det op til dig som bruger, at opsøge og benytte dig af de rette eksperter, og ansvaret for dit helbred og det du vælger at gøre er altid dit eget.

Louise Koch, Rask på Raw eller Green Room Group kan ikke stilles til ansvar for hverken positive eller negative konsekvenser af brugen af de informationer du finder her på siden og i vores produkter. Dette site er ikke en erstatning for lægelige diagnoser og behandling, og brugen af oplysninger fra hjemmesiden og vores produkter sker på eget ansvar. Vi fraskriver os derfor ethvert ansvar for skade, tab eller følgevirkninger, som måtte opstå direkte eller indirekte som følge af oplysninger fra brugen af materialet. Husk også at konsultere din læge, før du starter på et nyt kost- eller motionsprogram. Louise Koch er hverken læge eller kostvejleder og kan derfor ikke stille lægelige diagnoser.

Indhold der postes på virksomhedens Facebook-side i form af kommentarer og andet indhold, kan sidens ejere ikke gøres ansvarlig for, ligesom Green Room Group forbeholder sig ret til at afvise eller fjerne materiale, som der anses for at være fornærmende, stødende, racistisk, ulovligt eller faktuelt forkert.

COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK

For at overholde Persondataloven for EU gældende pr. 25. maj 2018 har vi opdateret vores Cookie- og privatlivspolitik. Du kan læse den her.

KONTAKTOPLYSNINGER

Green Room Group IVS.
CVR. 35860320
Tåstrupvej 2
2690 Karlslunde
Tlf. 2570 2324
E-mail: kontakt@raskpaaraw.dk