Fra stoffer og alkohol til frugt og fitness

Casper kom af med bumser, slim, nedtrykthed og halsbetændelser, og begyndte triatlon, maraton og styrketræning

 

Danske Casper var tidligere i dårlig form, og spiste en normal dansk rugbrødskost med masser af leverpostej og kød. Han drak ofte, røg pot og på det tidspunkt døjede han især med bumser på ryggen. Han havde også slim i halsen hver morgen når han vågnede, og så havde han lidt tendens til depression. Flere gange om året fik han de klassiske forkølelser og halsbetændelser, men det ændrede sig alt sammen da han ændrede sin kost.

Han ville gerne gøre noget godt for sig selv og planeten, så han begyndte at spise udelukkende plantekost, også kaldet Raw till 4. Det var store mængder rå frugt og grønt hele dagen og så et opvarmet vegansk måltid om aftenen.

På kort tid gik alle hans helbredsudfordringer væk, og i dag arbejder han som cykelbud og kører ca. 100 km. om dagen uden problemer.

På denne kost dyrker han også både triatlon, maraton løb, styrketræning, forhindringsløb, halv ironman og forskellige olympiske distancer, og han er på ingen måde bange for proteinmangel. Sidst i videoen viser han sin kropsvægtsstyrketræning, og her kan man virkelig se hvor stærk og veltrænet han er.

 

[fbcomments]

Dansk ultra maratonløber på frugtkost

Danske Harriet løber nogle af de vildeste ultra maratonløb der findes, hvad end det er i stejle bjerge eller på nordpolen. Det utrolige er, at hun gør det på rå frugt og grønt, og især frugt. Med hendes uendelige mængder energi, så er et bjergløb på 300km ikke noget at tale om, og hun løber ca. 100km om ugen blot som træningsløb.

Da hun startede med at løbe var det på en opvarmet vegansk kost, men da hun senere hen ændrede sin kost, til at spise  rå frugt og grønt, så forbedrede hendes energi og resultater sig kraftigt. Faktisk fik hun så meget energi, at hun ikke havde brug for ret meget søvn, og i stedet gik hun ud i bjergene og løb endnu mere.

Skader oplever hun heller ikke noget til, og når hendes konkurrenter kommer kravlende over målstregen, så ankommer hun selv med overskud og et smil.

Konstant sætter Harriet sig nye mål, og det næste mål er intet mindre end et ultraløb på hele 900km om et års tid.

Genvind humøret og energien på Danmarks sundeste festival

 

Vidste du, at der er mennesker, der primært lever af frugt?
Og som har det fantastisk! Fresh Food Festivalen er intet mindre end Danmarks sundeste festival. Her spiser folk rå frugt, grøntsager, salat, nødder, frø, smoothies, juices og vand, og de elsker det. Folk der spiser på denne måde, får så meget energi, at de bare vil være aktive og have det sjovt. Så på denne festival er folk med til fitness, yoga, dans, morgenløb og andre sjove aktiviteter.

Der er ingen alkohol. Ingen kaffe, te eller sodavand. Ingen rygning eller stoffer. Ingen brød, pasta, ris eller kartofler. Ingen kød, fisk, æg eller mælkeprodukter. Ja faktisk er der ingen opvarmet mad overhovedet! Til gengæld er der foredrag med internationale eksperter og pionerer på engelsk, som snakker om super sunde emner, såsom kost, livsstil, sport ol.

Et voksende antal mennesker spiser simpelthen en rå vegansk kost med lavt fedtindhold og højt kalorieindhold for at genfinde energien, helbredet og HUMØRET! Vil du også prøve det? Så tag med på Fresh Food Festivalen lidt syd for Roskilde fra d. 20. – 23. Juli 2017.
Se videoen og hør også hvad gæsterne siger om festivalen.

www.freshfoodfestival.com

Sådan følger du din drøm om at leve af frugt og flytte til troperne

Har du nogensinde drømt om at sige dit arbejde op og flytte til troperne? For de fleste forbliver drømmen bare en drøm, men i denne video kan du møde et par, der faktisk tog skridtet. Paul og Yulia Tarbath boede tidligere i kolde og regnfulde England, men de ville have mere ud af livet.

Yulias helbred var også helt til hundene, og derfor prøvede de en masse forskellige kostretninger. En af de retninger de prøvede, var en rå vegansk kost, der primært var baseret på frugt, og det var med stor succes. Det blev også kosten, der for alvor tændte deres udlængsel, for de begyndte begge at længtes endnu mere efter sol og eksotisk frugt. De solgte derfor deres hus og ejendele, og tog springet ved at starte en online forretning. På den måde kunne de arbejde, mens de rejste rundt i Asien, og i dag har de ingen planer om at tage tilbage til England.

Til gengæld har de mere energi end nogensinde, og deres helbred er perfekt. De motionerer seks dage om ugen, og har stadig energi til deres smukke lille datter, som er vokset op på den frugtbaserede kost. I slutningen af videoen giver Paul lidt tips til, hvordan du også kan gå efter dine drømme, og få det liv du drømmer om.

Skal man bruge makeup, hvis man gerne vil være sund?

Hvor meget og hvilken slags makeup skal man bruge, hvis man er syg eller bare gerne vil være sundere? Og hvad bruger jeg selv hver dag? Før jeg blev syg brugte jeg selv masser af makeup, men i dag bruger jeg så lidt som muligt, fordi jeg har opdaget hvor usundt det er. I denne video viser jeg nogle sunde alternativer, og snakker lidt om hvordan makeup påvirker dit helbred. Samtidig gør jeg også noget, jeg ikke er særlig stolt af, for jeg tager nemlig til en standarddanse turnering, hvor der skal bruges rigtig meget makeup. Fordi jeg ikke har brugt fuld makeup i 6 år, har jeg næsten glemt hvordan man gør, og resultatet er ‘lang fra’ kønt. Jeg tager også til en hårstylist, og får en ide om, hvad hårlak smager af. Er det sundt? Absolut ikke, men det er utroligt hvad man vil gøre i sportens navn.

De makeup mærker jeg nævner i videoen er:

– Dr. Hauschka
– Jane Iredale

 

Sådan rejser man billigt gennem Europa som frugtelskende veganer

For noget tid siden mødte jeg en bosnisk fyr, som havde en helt fantastisk historie. Jeg vidste bare, at jeg blev nødt til at dokumentere den og det blev min længste Youtube video indtil dato. Edis fra Bosnien gik fra at have intet til at have alt. I dag har han igen intet, men denne gang er det selvvalgt. Simpelthen fordi det gjorde ham gladere. I dag rejser han Europa rundt på sin cykel og sover i et telt. Kort fortalt så voksede han op under krigen i Bosnien og blev dybt traumatiseret af det. Han var fattig med meget lidt uddannelse og gjorde hvad end der skulle til for at overleve. Heldigvis mødte han efter krigen en pige på nettet som boede i Sverige. Det blev hans billet ud af fattigdommen. I mange år levede han det rige liv i Sverige men pludselig begyndte han at føle, at hans liv ikke havde nogen rigtig mening. Hans helbred var heller ikke det bedste, og han besluttede at skifte sin kost til at blive veganer. Det var en kost med masser af frugt som også bliver kaldt Raw til 4. Hans helbred fik det 100 gange bedre men samtidig fik han også lyst til at sælge alt hvad han ejede. Derfor lejede han sin lejlighed i Sverige ud, og begyndte at cykle rundt i verden. I denne video er han på vej fra Sverige til Portugal men han fortæller også om sine ture i Asien, hvor han bl.a. byggede et hus for fattige mennesker i Cambodia. I dag lever han sin drøm, og det giver hans liv mening at give til folk der er fattige som han selv var.

Doner til hans næste husprojekt

Hans historie er virkelig smuk og inspirerende, og efter hans rejser i Europa tager han tilbage og bygger flere huse for fattige folk i Asien. Til det formål samler han donationer, og alle beløb er meget velkomne hvad end de er store eller små. Selv 10 kr. vil gøre en stor forskel. Hvis du har lyst til at støtte projektet kan du donere til ham via en paypal konto på tata_zanata@yahoo.com eller bruge knappen nedenfor. Han har brug for i alt $1500 pr. hus.

 

Donate here:

 

 

 

Fra lav til høj energi på en frugt/ raw food

Tidligere var jeg ekstremt træt og orkede knapt at gå. Denne video handler om, hvordan jeg gik fra nul energi, til masser af energi på en frugtbaseret kost, og så deler jeg en meget personlige video fra da jeg var aller mest træt. Jeg var nemlig tidligere så træt at jeg aldrig troede at jeg rigtigt kom til at danse igen, og at jeg måtte sige farvel til min elskede standarddans. Det skulle heldigvis vise sig ikke at blive tilfældet og i dag kan jeg tage til danse konkurrencer og have masser energi til at gøre alt det jeg vil. Det hele bliver gjort på rå frugt og grønt og jeg fortæller også lidt om hvad jeg spiser i løbet af en dag. Til sidst deler jeg også en lille hemmelighed omkring ham jeg danser med, og så er det jo spændende at se hvordan vi klarer os i dansekonkurrencen i denne vide.

 

 

Økologisk frugtindkøb i Chiang Mai, Thailand

 

Det er ikke så tit at man kan få økologisk frugt i Thailand, men i den storby jeg er i, er der et økologisk marked to gange om ugen. I denne video viser jeg lidt af hvad man kan få, og fortæller også lidt om priserne, samt hvordan man kan skelne økologiske kokosnødder fra ikke økologiske. Når man spiser frugt og grønt får man en del sprøjtemidler, hvis man ikke vælger økologi. Når man spiser frugt og grønt i de mængder jeg gør så er det ekstra vigtigt at sørge for at købe økologisk og på den måde begrænse indtaget til så lidt som muligt.