Tag Archive for: sport

Fra stoffer og alkohol til frugt og fitness

Casper kom af med bumser, slim, nedtrykthed og halsbetændelser, og begyndte triatlon, maraton og styrketræning

 

Danske Casper var tidligere i dårlig form, og spiste en normal dansk rugbrødskost med masser af leverpostej og kød. Han drak ofte, røg pot og på det tidspunkt døjede han især med bumser på ryggen. Han havde også slim i halsen hver morgen når han vågnede, og så havde han lidt tendens til depression. Flere gange om året fik han de klassiske forkølelser og halsbetændelser, men det ændrede sig alt sammen da han ændrede sin kost.

Han ville gerne gøre noget godt for sig selv og planeten, så han begyndte at spise udelukkende plantekost, også kaldet Raw till 4. Det var store mængder rå frugt og grønt hele dagen og så et opvarmet vegansk måltid om aftenen.

På kort tid gik alle hans helbredsudfordringer væk, og i dag arbejder han som cykelbud og kører ca. 100 km. om dagen uden problemer.

På denne kost dyrker han også både triatlon, maraton løb, styrketræning, forhindringsløb, halv ironman og forskellige olympiske distancer, og han er på ingen måde bange for proteinmangel. Sidst i videoen viser han sin kropsvægtsstyrketræning, og her kan man virkelig se hvor stærk og veltrænet han er.

 

[fbcomments]

Genvind humøret og energien på Danmarks sundeste festival

 

Vidste du, at der er mennesker, der primært lever af frugt?
Og som har det fantastisk! Fresh Food Festivalen er intet mindre end Danmarks sundeste festival. Her spiser folk rå frugt, grøntsager, salat, nødder, frø, smoothies, juices og vand, og de elsker det. Folk der spiser på denne måde, får så meget energi, at de bare vil være aktive og have det sjovt. Så på denne festival er folk med til fitness, yoga, dans, morgenløb og andre sjove aktiviteter.

Der er ingen alkohol. Ingen kaffe, te eller sodavand. Ingen rygning eller stoffer. Ingen brød, pasta, ris eller kartofler. Ingen kød, fisk, æg eller mælkeprodukter. Ja faktisk er der ingen opvarmet mad overhovedet! Til gengæld er der foredrag med internationale eksperter og pionerer på engelsk, som snakker om super sunde emner, såsom kost, livsstil, sport ol.

Et voksende antal mennesker spiser simpelthen en rå vegansk kost med lavt fedtindhold og højt kalorieindhold for at genfinde energien, helbredet og HUMØRET! Vil du også prøve det? Så tag med på Fresh Food Festivalen lidt syd for Roskilde fra d. 20. – 23. Juli 2017.
Se videoen og hør også hvad gæsterne siger om festivalen.

www.freshfoodfestival.com

Skal man bruge makeup, hvis man gerne vil være sund?

Hvor meget og hvilken slags makeup skal man bruge, hvis man er syg eller bare gerne vil være sundere? Og hvad bruger jeg selv hver dag? Før jeg blev syg brugte jeg selv masser af makeup, men i dag bruger jeg så lidt som muligt, fordi jeg har opdaget hvor usundt det er. I denne video viser jeg nogle sunde alternativer, og snakker lidt om hvordan makeup påvirker dit helbred. Samtidig gør jeg også noget, jeg ikke er særlig stolt af, for jeg tager nemlig til en standarddanse turnering, hvor der skal bruges rigtig meget makeup. Fordi jeg ikke har brugt fuld makeup i 6 år, har jeg næsten glemt hvordan man gør, og resultatet er ‘lang fra’ kønt. Jeg tager også til en hårstylist, og får en ide om, hvad hårlak smager af. Er det sundt? Absolut ikke, men det er utroligt hvad man vil gøre i sportens navn.

De makeup mærker jeg nævner i videoen er:

– Dr. Hauschka
– Jane Iredale

 

Fra lav til høj energi på en frugt/ raw food

Tidligere var jeg ekstremt træt og orkede knapt at gå. Denne video handler om, hvordan jeg gik fra nul energi, til masser af energi på en frugtbaseret kost, og så deler jeg en meget personlige video fra da jeg var aller mest træt. Jeg var nemlig tidligere så træt at jeg aldrig troede at jeg rigtigt kom til at danse igen, og at jeg måtte sige farvel til min elskede standarddans. Det skulle heldigvis vise sig ikke at blive tilfældet og i dag kan jeg tage til danse konkurrencer og have masser energi til at gøre alt det jeg vil. Det hele bliver gjort på rå frugt og grønt og jeg fortæller også lidt om hvad jeg spiser i løbet af en dag. Til sidst deler jeg også en lille hemmelighed omkring ham jeg danser med, og så er det jo spændende at se hvordan vi klarer os i dansekonkurrencen i denne vide.