Tag Archive for: afhængighed

Fra stoffer og alkohol til frugt og fitness

Casper kom af med bumser, slim, nedtrykthed og halsbetændelser, og begyndte triatlon, maraton og styrketræning

 

Danske Casper var tidligere i dårlig form, og spiste en normal dansk rugbrødskost med masser af leverpostej og kød. Han drak ofte, røg pot og på det tidspunkt døjede han især med bumser på ryggen. Han havde også slim i halsen hver morgen når han vågnede, og så havde han lidt tendens til depression. Flere gange om året fik han de klassiske forkølelser og halsbetændelser, men det ændrede sig alt sammen da han ændrede sin kost.

Han ville gerne gøre noget godt for sig selv og planeten, så han begyndte at spise udelukkende plantekost, også kaldet Raw till 4. Det var store mængder rå frugt og grønt hele dagen og så et opvarmet vegansk måltid om aftenen.

På kort tid gik alle hans helbredsudfordringer væk, og i dag arbejder han som cykelbud og kører ca. 100 km. om dagen uden problemer.

På denne kost dyrker han også både triatlon, maraton løb, styrketræning, forhindringsløb, halv ironman og forskellige olympiske distancer, og han er på ingen måde bange for proteinmangel. Sidst i videoen viser han sin kropsvægtsstyrketræning, og her kan man virkelig se hvor stærk og veltrænet han er.

 

[fbcomments]

Undgå trang til usund mad (cravings)

 

Hvis du er godt igang med ‘Rask på Raw’ kosten, oplever du formentlig ind imellem, at der er noget af den gamle mad eller usunde mad, der trækker. Det hedder på engelsk ‘cravings’, og hvis du får dem, er der som regel en god grund til det. Det vil jeg forklare lidt mere om i denne artikel og heldigvis er det noget, du kan gøre noget ved.

Trang til søde sager, brød, ris, kartofler og pasta?

Hvis det du har lyst til er søde ting så som slik, kage og sodavand, så har du ikke fået nok kalorier fra frugtsukker. Derfor skal du sørge for at få mere frugt med højt kalorieindhold i løbet af dagen. Det samme gælder også, hvis du har trang til stivelsesholdige ting så som brød, ris, kartofler og pasta, og det er kroppens måde at bede dig om flere kalorier på.

Trang til salt?

Hvis du i stedet har meget trang til ting med salt i, så har du ikke fået grøntsager og salat nok. Selleri er især en af de grøntsager, som kan fjerne trangen til salt, og gerne i store mængder. Hvis ikke du er så glad for selleri, så smager økologisk selleri ikke helt så skarpt som ikke-økologisk og efter noget tid på den rå kost, så plejer ens smagsløg at ændre sig. Tidligere kunne jeg ikke døje selleri, men i dag elsker jeg det. En smoothie med bananer, selleri og dadler kunne være et godt forslag til at skjule smagen lidt. Grønne smoothies er i det hele taget en rigtig god måde både at få kalorier, vitaminer og mineraler på, så husk at lave dem jævnligt.

Trang til fedt?

Er du en af dem, der ind imellem har trang til meget tung mad med fedt i, så er det typisk fordi, du ubevidst har brug for at dulme dine følelser. Kroppen har svært ved at fordøje tung mad og føle følelser samtidig. Den omdirigerer simpelthen energien fra følelserne til fordøjelsen, når du spiser især tung mad, og derfor kan man komme til at “trøstespise”, uden at man er klar over det. Selv har jeg oplevet det et par gange, hvor jeg er blevet ked af det. Med det samme har jeg fået lyst til noget med fedt i, og kort efter har jeg ikke længere følt nedtryktheden nær så meget. Det er ganske effektivt men ikke nødvendigvis det bedste for helbredelsen, vægten og blodsukkeret. Få i stedet arbejdet med følelserne på en anden måde og kom igennem dem, så de ikke længere fylder og dræner.

Kom ud af afhængighedsspiralen

I det hele taget kan man let ende i en ‘afhængighedsspiral’ af kogt mad, hvor kroppen vil have det den spiste i går. Dvs. hvis det var ris du fik i går, så vil den også gere have ris i dag. Derfor kan det kræve et par dages rygrad og standhaftighed uden det du har trang til, før du er vænnet af med det igen. Det er helt klart muligt at leve på denne her kost uden at falde i, men det kan tage lidt tid og tilvænning. Det vigtigste er, at du ikke slår dig selv oven i hovedet hver gang du falder i, men i stedet roser dig selv for alt den rå frugt og grønt du spiser nu i forhold til tidligere. De 99-100% skal nok komme med tiden, hvis bare du i nuet gør det så godt du kan.