Inspiration til raw food opskrifter
Find ny inspiration til raw food opskrifter, lavet ud af rå frugt og grønt. De klassiske retter såsom juices, smoothies, salater og frugtsalater kan du selv let få nye ideer til. Her har jeg samlet nogle forslag inkl. lidt retningslinjer, der kan inspirere dig til at være kreativ.
Jordbær salat
Det er vigtigt at få sine daglige grøntsager, så hvorfor ikke lave lækre salater.
Du kan bruge forskellig typer salat, som f.eks. babyspinat og rucola og tilføje jordbær skåret i skiver, samt blåbær og stykker af selleri. Agurker og tomater er også altid gode at bruge, da de er smagfulde og vandholdige.
Til en god salat hører en lækker dressing, og et forslag kunne være mango blendet med basilikum.
Bærsmoothie
Bær indeholder vigtige antioxydanter, som er gavnlige for en syg krop.
I denne simple opskrift er der brugt blåbær, som er i noget af det bedste sammen med brombær og solbær. Jo mørkere bærrene er des bedre, og denne smoothie er super simpel. Du blender simpelthen bare bananer med blåbær og vand, og så kan du evt. tilføje en lille smule hørfrø, hvis du synes. Simpelt, lækkert og super sundt.
Squash nudler i tomat sovs
Du har nok ikke spist ret meget squash tidligere, men en ægte klassiker inden for raw food opskrifter er squash nudler.
Du skræller squashen (er den økologisk kan du også spise skrællen), og ved hjælp af et julienne jern eller en spiralizer laver du lange tynde strimer af squashen. Du kan også lave tykkere strimler med en kartoffelskræller.
Sovsen laves ved at blende tomater, dadler og frisk basilikum. Du kan også tilføje rød peper og frisk oregano eller timian, hvis du synes.
Eksotisk papaja smoothie
Denne smoothie er lidt eksotisk, men det kan godt lade sig gøre at lave den selv i Danmark. Det første du skal skaffe er nogle papajaer, og dem kan du som regel finde i større supermarkeder så som Bilka eller Føtex. Derefter skal du lade dem ligge, til de bliver bløde som en avokado, for ellers er meget umodne.
Det næste du skal finde er kokosvand fra friske unge hvide kokosnødder, blot det ikke er cremet kokosmælk fra ældre brune kokosnødder. De kan købes i nogle asiatiske butikker, eller indvandregrønthandlere. Man kan også få kokosvand på karton, men teknisk set er det ikke råt, da det har været opvarmet for at kunne holde sig. Slutteligt blendes Papajaerne og kokosvande sammen med bananer til en lækker cremet og eksotisk smoothie.
Mango – tomat salat
Dette er en super simpel mango og tomat salat, som kun tager 5 minutter at lave.
Cherry tomaterne halvveres og et forårsløg snittes i små stykker. Den sidste ingrediens er nogle søde, modne mangoer, og du starter med at skære siderne af dem, på hver side af stenen i midten (husk at mangoer også skal være lidt bløde, ligesom avokadoer, før de er modne). Med spidsen af en kniv ridser du på kryds og tvært i de to mango både og fjerner derefter ternene med en ske. Slutteligt skærer du frugtkødet fra stenen og mixer det hele sammen til en lækker salat.
Friske forårsruller
Friske forårsruller består af frugt og grønt, der bliver rullet i opblødt rispapir. Teknisk set er rispapiret ikke råt, men det er en af de undtagelser, som gør kosten bare en lille smule sjovere, når man spiser en rå vegansk kost. Man kan bruge alverdens frugt og grønt i sine ruller, og mine favorit ingredienser er tomater, gulerodsstrimler, friske spirer, mangostykker, agurkestave, salatblade og friske krydderurter
Alle ingredienser skal skæres i lange tynde stave hvis muligt, og lægges på et opblødt rund stykke rispapir. Derefter bukkes enderne ind, og det hele rulles. Rullerne kan også halveres derefter.
Salat med frugt og grønt
Foretrækker du dine salater uden grønne blade, kan du lave dem af frugt og bløde grøntsager i stedet. Det kan f.eks. være af tomater, agurker, mango, rød peber, squash og bær. Billedet er fra en restaurant, hvor de også havde tilføjet kogte bønner, men dem kan du sagtens undvære og lave din salat udelukkende af rå ingredienser. Pres lidt limesaft over som dressing eller blend lidt frugt til en sød frugtdressing.
Friskpresset appelsinjuice
Hvis du ind imellem bliver træt af at drikke rent vand, så er friskpresset frugtsaft et rigtig godt alternativ. Faktisk kan man sagtens lave et måltid ud af frugtsaft alene, blot man sørger for at få nok kalorier.
Friskpresset appelsinsaft er en af mine favoritter, og med 10-12 store appelsiner eller 1,5 liter appelsinjuice, kan man godt blive mæt hvis man er på størrelse med mig. Det kan være en god idé at investere i en citruspresser til at juice appelsiner med, og på den måde få rigtig mange C-vitaminer i sin kost.
Kold tomatsuppe
Det er let at lave en kold tomatsupper, for det hele skal bare i blenderen.
Personligt kan jeg godt lide at suppen er lidt sød, så jeg tilføjer gerne lidt mango og/eller dadler ud over alle tomaterne. Derud over så bruger jeg også friske krydderurter, som f.eks. oregano og rosmarin, og som regel også et forårsløg. For at give suppen et ekstra lille pift, kan man tilføje lidt gurkemeje og evt. en soltørret tomat.
Frugt infused vand
Det kan være kedeligt kun at drikke rent vand, så hvorfor ikke prøve frugt infused vand.
Skær nogle skiver af forskellige frugter og grøntsager, og læg dem i en kande vand nogle timer. Det kan f.eks. være appelsinskiver, agurkeskiver, jordbærskiver, citronskiver eller lime skiver. Vandet vil tage afsmag af det du putter i det, og du kan også bruge blade fra friske krydderurter. Hvis du foretrækker din vand koldt, så stil det i køleskabet eller tilføj isterninger inden du serverer det. Infused vand er meget dekorativt og en rigtig god ide, hvis du skal have gæster.