Hvad er raw food?

Raw food betyder, at man spiser frugt, grønt, nødder og frø uden opvarmning. Det giver kroppen det maksimale antal vitaminer, mineraler, fibre m.m. og dermed overskud til at detoxe og reparere.

Om raw food

Raw food vil sige, at man spiser maden uopvarmet og i dens ‘rå’ form. Det betyder, at man ikke tilbereder maden ved at koge, stege, grille, dampe, bage den eller lign.

Det at spise rå mad er ikke noget nyt, for mennesket har gjort det i mange millioner år før vi ‘opfandt ilden’. Den dag i dag er mennesket stadig den eneste ‘dyreart’ på jorden, der opvarmer dens mad, for at kunne spise den. Alle andre arter spiser den rå og direkte fra naturen, som de oprindeligt blev designet til.

Mennesket spiser primært opvarmet mad, fordi det smager godt, og fordi vi derved kan spise ting, som vi ellers ikke ville kunne spise. Ting som f.eks. kød, kornprodukter, ris, æg, kartofler, rodfrugter, bønner, sukkerrør og kaffebønner er nemlig ikke særlig attraktive eller lette for os at fordøje i deres rå form. Så hvad spiser man på raw food?

Hvad spiser man?

Som ‘raw fooder’ spiser man i stedet ting, der er attraktive og let fordøjelige fra naturens side, og som ikke har været opvarmet over 42 grader. Derfor består kosten af frugter, grøntsager, bladgrønt, frø og nødder og man spiser som regel vegansk. Virkelig sund og naturlige raw food er:

  • Ikke raffineret, dvs. det er hele fødevarer
  • Ikke gammel, dvs. det har ikke siddet i et glas, karton, pakke ol. i ugevis
  • Ikke sprøjtet, dvs. det er økologisk uden sprøjtemidler
  • Ikke tilsat tilsætningsstoffer, dvs. farvestoffer, smagsforstærkere, E-numre, holdbarhedsmidler m.m.

Med andre ord er det i stedet helt, friskt, råt, økologisk og rent og molekylestrukturen af fødevaren er stadig intakt. Fælles for alle veganere, hvad end de spiser råt eller opvarmet er, at man bør tage et B12 tilskud. Vores dyrkede jorde indeholder ikke længere B12 bakterier, som de gjorde i gamle dage.

Forskellige raw food retninger

Når folk snakker om raw food, hentyder de ofte til den retning, der hedder ‘Gourmet-rawfood’. Det er dog vigtigt at vide, at der er flere forskellige retninger, og at de er som nat og dag. Raw food er altså ikke bare raw food, bort set fra at de som regel alle er uden animalske produkter. Her er en liste af de mest kendte retninger:

Gourmet Raw food

Gourmet raw food er den retning, som man oftest støder på, når man køber ”kogebøger” og går på raw food restauranter. Her bruger man meget fedt i form af nødder og frø for at kunne efterligne almindelige retter, som f.eks. kager, brød og pizza. Retningen er derfor høj på grøntsager, frø og nødder, men lav på frugt.

Man bruger gerne en dehydrator til at udtørre maden med og tilføjer forskellige raffinerede produkter og superfoods, såsom salt, olie, sirup, kakaopulver, tørret frugt m.m.

Gourmet raw food er den retning, som eksperterne har været ude efter og kaldt farlig, fordi man kan komme til at mangle næringsstoffer. Det smager godt, men man kvæler også hurtigt kroppen i fedt, og fordøjelsen kommer på overarbejde.

80/10/10 raw food

’80/10/10′ er det fuldstændigt modsatte retning af gourmet raw food, fordi man spiser rigtig meget frugt, en mindre del grøntsager og bladgrønt (salat) og meget lidt fedt (f.eks. avokadoer, kokos, frø og nødder).

Tallene 80/10/10 betyder, at man spiser minimum 80% kulhydrater, maksimum 10% protein og maksimum 10% fedt af ens daglige kalorieindtag. Der lægges meget vægt på at alt maden er frisk, hel, rå og ren, og 80/10/10 det er den mest naturlige, enkle og uforarbejdede af alle raw food-retningerne. Den er samtidig fast food, fordi man tit spiser frugterne og grøntsagerne som de er, uden at skulle lave avancerede retter.

80/10/10 er især effektiv til at helbrede sygdomme med, da den rene og rå frugt og grønt booster kroppens eget immunforsvar og sætter naturlig udrensning og heling i gang. Laver man daglige grønne smoothies med blendet salat, kan det gå endnu hurtigere. Det er 80/10/10 retningen, som denne hjemmeside ’Rask på raw’ handler om.

Råkost

Råkost er nok den ældste af retningerne og er modsat de to forrige hverken særlig rig på frugt eller fedt. I stedet lægges der vægt på grøntsager og salat, herunder alle slags lige fra kål til spirer og rodfrugter. Kan man dyrke sin mad selv, er det helt ideelt og jo færre sprøjtemidler des bedre. Retningen er ikke særlig høj på kalorier, fordi fokus ligger på grøntsagerne, og derfor har råkostspisere fået ry for at være tynde.

Frugtar

Frugttarer er folk, som kun spiser frugter eller grøntsager, som teknisk set betegnes som frugter. Dvs. grøntsager med frø som f.eks. tomater, agurker og squash, der botanisk set kan kaldes frugter. Rene frugtarer spiser dog ikke salat og andre typer grøntsager, og slet ikke de hårde typer såsom kål og gulerødder. Frugtarer får ligesom folk på 80/10/10 rigtig gode helbredsresultater, fordi kosten er let fordøjelig og næringsrig, men på lang sigt kan de komme til at mangle mineraler. De får simpelthen ikke nok fra frugterne, og mangler salaten og grøntsagerne.

Raw till 4

Slutteligt skal også nævnes retningen ’Raw till 4’, som er en variant af 80/10/10. Her spiser man 80/10/10 til morgenmad og frokost, men et opvarmet vegansk aftensmåltid med lavt fedtindhold om aftenen. Det vil sige, at man her spiser ting såsom opvarmede grøntsager, gryn, rodfrugter, linser og bønner. Mange vælger denne retning som en overgangsperiode, fordi de har lyst til opvarmet mad om aftenen.

Hvorfor spise raw food?

De fleste der vælger raw food gør det, fordi de gerne vil være sunde, raske og glade uden de årlige influenzaer, forkølelser og skavanker.

Men den vigtigste grund til at folk oplever helbredsforbedringer på raw food, er ikke faktisk så meget det de spiser, men i stedet alt det de ikke spiser! De får nemlig ikke ting såsom raffineret sukker, koffein, tobak, pizza, kager, chips, hormonforstyrrende stoffer, e-numre, sprøjtemidler, farvestoffer, salt, alkohol, raffinerede fedtstoffer, tungt fordøjelig mad, opvarmet mad og lign.

Det letter kroppen for en stor afgiftnings og fordøjelsesbyrde, og giver mere overskud til den daglige genopbygning og reparation af kroppens celler og funktioner. Samtidig går en del af de vigtige vitaminer, mineraler, enzymer og phytonæringsstoffer i maden tabt, når man opvarmer sin mad. Så vil man have den optimale næringsværdi ud af den, skal man spise den rå.

Hvad end retning man vælger, så er det vigtigt at sætte sig rigtig godt ind i både kosten, så man undgå de klassiske begynderfejl og faldgruber, såsom at få for lidt kalorier, mangelsydomme, huller i tænderne ol. Man kan sagtens spise raw food med stor succes men man skal vide hvad man laver.

Kom i gang i dag

Kunne du godt tænke dig at komme i gang med raw food retningen 80/10/10, kan du downloade en GRATIS ’Kom i gang guide’ her… Den giver dig lister med hvad du skal spise og ikke spise, samt lette opskrifter og retningslinjer der guider dig på vej.

4 ugers video-kursus

Kom i gang med raw food 80/10/10 for alvor! Videokurset ‘Frugtkost for begyndere’ tage dig i hånden hele vejen. Du lærer at trappe ind trin for trin i dit tempo, så det hele bliver let og overskueligt.

0
DIN KURV
  • No products in the cart.