Frugtspisende familie bor i autocamper i England og i Thailand om vinteren

 

Det engelske par John og Sophie og deres 3 år gamle søn, lever et meget anderledes liv. De bor nemlig halvdelen af året i en autocamper i England, og resten af året i en lejlighed i Thailand. Ingen af dem havde lyst til at leve et normalt liv med et arbejde fra 9-17, så i stedet lever de i dag deres drøm om at have fuld frihed, være selvforsynende mht. strøm, og så at kunne tage til troperne når det engelske vejr bliver for trist. Tidligere havde John arbejdet 20 år som IT konsulent, men da Sophie foreslog at de købte en ombygget varebil så var han med på idéen.

Men dette er ikke den eneste måde hvorved denne familie skiller sig ud. De spiser nemlig en vegansk kost, der er meget høj på frugt, lav på fedt og for det meste rå og helt uden kød. Sophie ved også allerede nu, at hun vil hjemmeundervise sin søn når han bliver større, og så drømmer de om en dag at få et permanent hjem i Thailand. I denne video får vi en rundvisning i deres meget lille hjem og hører også om alle de uforudsete udfordringer der er ved at leve på denne måde.

Grunden til at Sophie ændrede sin kost var pga. helbreds udfordringer, og i denne video kan du høre hvordan hun blev rask: “Free from adrenal fatigue, ovarian cysts (PCOS), acne, painful periods, infertility and depression”.

Sådan følger du din drøm om at leve af frugt og flytte til troperne

Har du nogensinde drømt om at sige dit arbejde op og flytte til troperne? For de fleste forbliver drømmen bare en drøm, men i denne video kan du møde et par, der faktisk tog skridtet. Paul og Yulia Tarbath boede tidligere i kolde og regnfulde England, men de ville have mere ud af livet.

Yulias helbred var også helt til hundene, og derfor prøvede de en masse forskellige kostretninger. En af de retninger de prøvede, var en rå vegansk kost, der primært var baseret på frugt, og det var med stor succes. Det blev også kosten, der for alvor tændte deres udlængsel, for de begyndte begge at længtes endnu mere efter sol og eksotisk frugt. De solgte derfor deres hus og ejendele, og tog springet ved at starte en online forretning. På den måde kunne de arbejde, mens de rejste rundt i Asien, og i dag har de ingen planer om at tage tilbage til England.

Til gengæld har de mere energi end nogensinde, og deres helbred er perfekt. De motionerer seks dage om ugen, og har stadig energi til deres smukke lille datter, som er vokset op på den frugtbaserede kost. I slutningen af videoen giver Paul lidt tips til, hvordan du også kan gå efter dine drømme, og få det liv du drømmer om.