Tag Archive for: eksotisk frug

Status efter næsten 2 år på frugt og grønt

Status på min fødselsdag 2011

Hvordan havde jeg det efter at have spist næsten 100% rå frugt og grønt i 1 år og 10 måneder? Det kan du høre i denne video, hvor jeg laver en statusopdatering omkring mit liv og mit helbred. Tidligere var jeg utrolig syg, og i 2009 besluttede jeg at prøve noget så skørt, som at spise udelukkende rå frugt og grønt, og især frugt. Det blev til et eksperiment, der nu 9 år efter (2018) stadig kører, og jeg har i mellemtiden helbredt mig selv for en uendelig lang liste af sygdomme og skavanker. Så hvordan havde jeg det efter de to første år på kosten? De bedste ord er uendelig glad og taknemmelig, og du får en fornemmelse af hvor lykkelig jeg er for at have prøvet det.  Det er optaget på min fødselsdag 2011, så jeg fortæller også lidt om, hvordan jeg holder fødselsdag for familien, og du kan se hvad jeg serverer for mine gæster. Og nej, det er ikke boller og lagkage 😉

Hvis du gerne vil spise dig rask på samme måde, som jeg har gjort det, så tag med på mit 8 ugers online mentorforløb. Det næste hold starter den 12. maj 2018, og her hjælper jeg dig i gang uge for uge, så du får de bedste resultater. Læs mere og tilmeld dig her https://raskpaaraw.dk/mentorforloeb/

 

 

Genvind humøret og energien på Danmarks sundeste festival

 

Vidste du, at der er mennesker, der primært lever af frugt?
Og som har det fantastisk! Fresh Food Festivalen er intet mindre end Danmarks sundeste festival. Her spiser folk rå frugt, grøntsager, salat, nødder, frø, smoothies, juices og vand, og de elsker det. Folk der spiser på denne måde, får så meget energi, at de bare vil være aktive og have det sjovt. Så på denne festival er folk med til fitness, yoga, dans, morgenløb og andre sjove aktiviteter.

Der er ingen alkohol. Ingen kaffe, te eller sodavand. Ingen rygning eller stoffer. Ingen brød, pasta, ris eller kartofler. Ingen kød, fisk, æg eller mælkeprodukter. Ja faktisk er der ingen opvarmet mad overhovedet! Til gengæld er der foredrag med internationale eksperter og pionerer på engelsk, som snakker om super sunde emner, såsom kost, livsstil, sport ol.

Et voksende antal mennesker spiser simpelthen en rå vegansk kost med lavt fedtindhold og højt kalorieindhold for at genfinde energien, helbredet og HUMØRET! Vil du også prøve det? Så tag med på Fresh Food Festivalen lidt syd for Roskilde fra d. 20. – 23. Juli 2017.
Se videoen og hør også hvad gæsterne siger om festivalen.

www.freshfoodfestival.com

Sådan følger du din drøm om at leve af frugt og flytte til troperne

Har du nogensinde drømt om at sige dit arbejde op og flytte til troperne? For de fleste forbliver drømmen bare en drøm, men i denne video kan du møde et par, der faktisk tog skridtet. Paul og Yulia Tarbath boede tidligere i kolde og regnfulde England, men de ville have mere ud af livet.

Yulias helbred var også helt til hundene, og derfor prøvede de en masse forskellige kostretninger. En af de retninger de prøvede, var en rå vegansk kost, der primært var baseret på frugt, og det var med stor succes. Det blev også kosten, der for alvor tændte deres udlængsel, for de begyndte begge at længtes endnu mere efter sol og eksotisk frugt. De solgte derfor deres hus og ejendele, og tog springet ved at starte en online forretning. På den måde kunne de arbejde, mens de rejste rundt i Asien, og i dag har de ingen planer om at tage tilbage til England.

Til gengæld har de mere energi end nogensinde, og deres helbred er perfekt. De motionerer seks dage om ugen, og har stadig energi til deres smukke lille datter, som er vokset op på den frugtbaserede kost. I slutningen af videoen giver Paul lidt tips til, hvordan du også kan gå efter dine drømme, og få det liv du drømmer om.

Økologisk frugtindkøb i Chiang Mai, Thailand

 

Det er ikke så tit at man kan få økologisk frugt i Thailand, men i den storby jeg er i, er der et økologisk marked to gange om ugen. I denne video viser jeg lidt af hvad man kan få, og fortæller også lidt om priserne, samt hvordan man kan skelne økologiske kokosnødder fra ikke økologiske. Når man spiser frugt og grønt får man en del sprøjtemidler, hvis man ikke vælger økologi. Når man spiser frugt og grønt i de mængder jeg gør så er det ekstra vigtigt at sørge for at købe økologisk og på den måde begrænse indtaget til så lidt som muligt.