Kurser, foredrag og events

Kursus i 80/10/10

Boost din energi og dit helbred med plantekost

Drømmer du om mere energi, bedre humør, pænere hud og et generelt bedre helbred? Så giv kostretningerne “80/10/10” og “raw till 4” en chance. Det handler om at spise alt den frugt og grønt man har lyst til ud fra 80/10/10 principperne (både opvarmet og rå), og retningen er det der hedder High Carb Low Fat (HCLF). Kosten er det ultimative vitamin boost for din krop og sjæl, og nogle af de typiske forbedringer folk oplever på kosten er bedre fordøjelse, smukkere hud, mere energi, klarere hjerne, flere lykkehormoner og forbedring af gamle sygdomme og skavanker. På dette endagskursus med Louise Koch og Gitte Koldtoft får du masser af inspiration, motivation og viden til selv at komme i gang med succes, og undgå de klassiske begynderfejl.

Fresh Food Festival: 21.-24. Juli 2016

Kunne du tænke dig at:

    • at prøve at leve fire dage udelukkende på lækker rå frugt og grønt?
    • at møde en masse andre fra hele verden, der lever på raw food retningen 80/10/10 og har gjort det længe?
    • at møde internationale foredragsholdere og sportsfolk der lever på kosten?
    • at møde Louise Koch, der har skrevet bogen ‘Naturligt Rask’
    • at lære meget mere om kosten og livsstilen, der kan forbedre dit helbred betydeligt?
    • få masser af sport, yoga, foredrag og sociale aktiviteter?

Så tag med på den store internationale Fresh Food Festival, der afholdes lidt syd for Roskilde hvert år. ’Fresh Food Festival’ er en international festival, der handler om at leve super sundt på alle måder. Det er fire dage med internationale foredragsholdere, sportsaktiviteter, sociale aktiviteter, overnatning og masser af sund mad baseret på raw food retningen 80/10/10. Det betyder, at hovedvægten ligger på frisk, rå, økologisk frugt og dertil alt i salat og grøntsager. Intet er opvarmet og intet er animalsk. Festivalen trækker folk fra hele verden, og alt foregår derfor på engelsk. Den er også både alkohol og rygefri, og afholdes på Osted Fri- og Efterskole i et naturskønt område lidt syd for Roskilde. Alle med interesse i en rå vegansk kost- og livsstil baseret på 80/10/10-principperne er velkomne, og det er også muligt at købe endags pas. Du kan læse meget mere her: www.freshfoodfestival.com

Foredrag og kurser

om kost og livsstil

Jeg holder ind imellem kurser og foredrag om naturlig helbredelse, raw food, sund livsstil og binyretræthed (lav energi) m.m. Hvis jeg holder åbne kurser eller foredrag, annoncerer jeg det i nyhedsbrevet, på Facebook samt her på siden, og hvis du gerne vil bestille et privat kursus f.eks. til en virksomhed, så send en forespørgsel på kontakt@raskpaaraw.dk eller tlf. 25 70 23 24.

Jeg har mange års erfaring i at holde foredrag og har tidligere bl.a. holdt foredrag på  Sund Livsstils Messen i København, Natural Products messen i Sverige, the UK Fruit Festival i England og til Fruit Winter festivalen i Thailand. Hvert år holder jeg også foredrag på den store internationale Fresh Food Festival i Danmark som foregår på engelsk.

Hvis du gerne vil hyre mig til at holde et kursus eller foredrag, så kontakt mig på kontakt@raskpaaraw.dk eller tlf. 25 70 23 24.